• Fys Slider

Hvad er Yin Yoga?

Yin Yoga er en yogaform, hvor tid er en afgørende faktor. Modsat andre yogaformer, hvor du hurtigt skal skifte fra en stilling til en anden, skal du under yin-yoga holde stillingerne i længere tid. Det skal du for at koncentrere dit flow i kroppen og få dit bindevæv til at give slip.

Til en Yin Yoga-time

Når du skal dyrke Yin Yoga, foregår det på en måtte på gulvet. Her vil vi instruere dig i, hvilken stilling du skal indtage. Det kan være udfordrende de første par gange, men mist ikke modet. Vi hjælper dig og korrigerer dig undervejs, så du får udbytte af dine anstrengelser.

Vi holder yogastillingerne i mellem 3 og 5 minutter, så bindevævet har god tid til at tilpasse sig og give slip. Vagusnerven får lov at spænde af, og det vil medvirke til mere afslappet dit åndedræt. Du kan forvente at blive præsenteret for mange forskellige stillinger, og det er forskelligt, hvad vi lægger vægt på fra gang til gang.

Kom tilbage på banen med Yin Yoga

Hvis du tidligere har været aktiv inden for sport, men en skade har holdt dig på sidelinjen, er der god grund til at begynde at dyrke Yin Yoga. Dette kan nemlig hjælpe dig med at komme tilbage på banen.

Det særlige ved Yin Yoga er, at de længerevarende stillinger ikke i samme grad som andre yogaformer arbejder med musklerne. I Yin Yoga arbejder du med bindevævet, som strækkes blidt gennem bevægelserne.

Dit bindevæv er afgørende for din evne til at bevæge dig og bruge din krop. Som navnet antyder er bindevævet med til at binde alt væv i kroppen sammen, og er bindevævet stift, er kroppen det også. Formålet med bearbejdningen af bindevævet er derfor at strække bindevævet ud i de lange og blide stillinger, så din krop bliver mere fleksibel.

Buddingevej Fysioterapi

Buddingevej 199
2860 Søborg

Tlf. 45 88 66 90
Mail: info@fysklinikken.dk
CVR : 13029482

Åbningstider:
Mandag – torsdag: 7.00 – 18.00
Fredag: 7.00-16.00

Telefontider:
Mandag til torsdag: 7.30-18.00
Fredag: 7.30-13.00

×

Menu

Skriv til os

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, udfyld formularen nedenfor.

Facebook

Find vej