• Fys Slider

Hvad er osteopati?

Osteopati er en behandlingsform, hvor har man har holistisk tilgang til kroppen og derfor ser på sammenhænge mellem de forskellige systemer i kroppen, når man undersøger for smerter eller andre problematikker. Når man har ondt eller gener ét sted, kan det hænge sammen med et helt andet sted i kroppen eller med psykiske faktorer, og derfor er det ifølge osteopatien vigtigt at tage hele kroppen og alle dens systemer med i betragtning, når man forsøger at finde frem til roden af et problem.

Osteopati er en behandlingsform, som er internationalt anerkendt, og som bygger på traditionelle sundhedsvidenskabelige fag som neurologi, anatomi og fysiologi. For at blive optaget på en osteopat uddannelse kræver det, at man er autoriseret læge, fysioterapeut eller kiropraktor, og uddannelsen er en 5-årig deltidsuddannelse, som tages gennem universitet ”Internationel Academy of Osteopathy”.

Osteopati behandlingen

Alle systemer påvirker ifølge osteopatien hinanden, og når man bliver behandlet af en osteopat, er der derfor ikke kun fokus på det område, hvor du måske har ondt. Roden til den smerte kan nemlig ligge et helt andet sted. I behandlingen bliver hele din krop gennemgået og fokus kommer måske til at lægge et andet sted, end du havde regnet med.

Når du kommer ind til en osteopatisk undersøgelse, vil behandleren starte med at tage en snak med dig om dine problemer og gener, så han eller hun bedst muligt kan finde frem til årsagen. Herefter vil behandleren begynde selve behandlingen. Osteopati er en manuel behandling, hvor behandleren får et overordnet overblik over dine systemer i kroppen, hvor man starter med at undersøge det sted, du har problemer, hvorefter man undersøger resten af kroppen. Man kan simpelt sige, at osteopati er en behandlingsform, hvor man kombinerer elementer fra fysioterapien og kiropraktikken i en organrelateret tilgang.

Kontakt Fysklinikken

Hvis du har gener eller smerter, som du gerne vil have bekæmpet, så kan osteopati være den helt rigtige løsning. Hos Fysklinikken tilbyder vi en osteopatisk behandling, hvor hele din krop tages med i betragtning, når vi diagnosticerer og behandler dig. Hos os lytter vi opmærksomt til dig, og giver dig en omsorgsfuld behandling. Vi lægger stor vægt på en høj faglighed og en venlig og omsorgsfuld behandling. Vi har særlige kompetencer i forhold til behandling af ryg- og nakkeproblemer, parkinson, idrætsskader, slidgigt og genoptræning.

Du er altid meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål eller mere viden om osteopati eller vores andre behandlingsformer. Vi tager os god tid til at besvare dine spørgsmål, og vi lytter gerne til dine problematikker og hjælper dig til at finde frem til, om osteopati er den rigtige løsning for dig.

Ring til os i dag og bestil en tid, eller send os en mail. Så vender vi hurtigt tilbage til dig.

Du kan også læse om priser vedrørende osteopati behandlinger her.

×

Menu

Skriv til os

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, udfyld formularen nedenfor.

Facebook

Find vej