• Fys Slider

Ryghold

Vi laver opvarmning, styrke– og udholdenhedstræning, stabilitetstræning, ergonomisk træning (i træningen laves øvelser som bedrer din bevidsthed om rigtig brug af ryggen), holdningskorrigerende øvelser samt udspænding. Træningen foregår til musik, og vi varierer træningen med store træningsbolde, vægte, step-bænke m.v.

Mandag 16.30-17.30
Tirsdag 16.30-17.30 og 17.45-18.45
Onsdag 17.00-18.00
Torsdag 17.00-18.00
Fredag 14.00-15.00

Tilskud fra sygesikringen ved henvisning fra læge

Continue Reading

Hemiplegihold

Vi træner i gymnastiksalen med gangbarre, bolde, tæppefliser m.v. Derefter går vi i træningssalen og træner i maskiner.

Træningen sigter på at bedre gangen, balancen, muskelstyrken, smidigheden og koordinationen.

Vi lægger vægt på at du får medinddraget din svage side mest muligt.

Mandag 10.30-11.30 + 11.30-12.30
fredag 11.45-12.45

Tilskud fra sygesikring med henvisning fra læge.

Continue Reading

Parkinsonhold

Vi laver bevægeøvelser for hele kroppen – gangøvelser,svingøvelser for arme og ben, holdningskorrigerende øvelser – og bruger rytmisk musik, kommandoer og andre former for signaler til at fremme bevægeligheden. Vi laver udspændingsøvelser for at bedre smidigheden. Balancetræning indgår ligeledes i træningen – bl.a. under gangtræningen. Vi laver funktionstræning (fx rejse/sætte sig, hvor styrken i benene trænes). Vi bruger også vores HUR-maskiner for at øge muskelstyrken.

1. Yngre/Nydiagnosticerede
– Høj intens intervaltræning, med sved på panden får du trænet din balance, styrke og kondition

Mandag 14.15-15.15 + 15.15-16.15

Tirsdag 07.30-08.30

Torsdag 14.00-15.00

Fredag 15.30-16.30 – Kun styrketræning

2. Parkinsontræning
– Du har flere symptomer fra din Parkinson men har stadig behov for masser af træning. Vi træner koordination, holdning, styrke og kondition.
Vi bruger musikkens rytme til at fremme gang og bevægelighed

Mandag kl. 9.15-10.15
Tirsdag kl. 10.30-11.30
Onsdag kl  9.15-10.15 og 11.30-12.30
Fredag kl 10.30-11.30

Torsdag: Bassintræning for parkinson 15.30-16.00 og 16.00-16.30 foregår på Kildegården skriv til mec@fysklinikken.dk hvis interesse i dette.

Tilskud fra sygesikringen ved henvisning fra læge

Continue Reading

Bassinhold

Hvorfor træne i 32 grader varmt vand?
Fordi det er muskelafspændende, smertedæmpende og ledaflastende. Herved øges muligheden for bevægelse , og man vil opleve en frihed ved at bevæge sig som man ikke oplever på land. Og så er det sjovt!

Vi laver ca. 25 minutters fællestræning (dog stadig med individuelle hensyn) og ca. 10 minutters individuelle øvelser. Fællestræningen sigter på at få arbejdet hele kroppen igennem og består af: opvarmende øvelser, øvelser hvor pulsen kommer op (løb, hop, boldspil m.v.), balanceøvelser, muskelstyrkende øvelser med ”håndvægte”, ”slanger”, bolde m.v. samt udspændingsøvelser.

De individuelle øvelser tilpasses den enkeltes behov.

Tirsdag kl. 14.15-14.50 (Herre hold), 14.50-15.25, 15.25-16.00, 16.00-16.35, 16.35-17.10 og 17.10-17.45
Fredag Kl. 8.00-8.35, 8.35-9.10, 9.10-9.45

Sted: Lyngby-Taarbæk Kommunes Genoptræningscenters nye bassin, Bauneporten 20, 2800 Lyngby.
Alle spørgsmål vedr. bassintræningen skal rettes til Buddingevej Fysioterapi
Tlf: 4588 6690.

Tilskud fra sygesikringen ved henvisning fra læge.

Continue Reading

Generel træning – efter individuelt træningsprogram

Til at starte med får du en tid hos en fysioterapeut – hvis du går til behandling er det din behandlende fysioterapeut, og sammen afdækker I hvilket problem du har, og hvilken træning der skal sættes ind med.
Fysioterapeuten sammensætter dit program og instruerer dig i det. Du kommer derefter og træner 1- 2 gange ugentlig efter det program. Under træningen er der en fysioterapeut til stede som hjælper dig med at lave øvelserne rigtigt samt løbende justerer dit træningsprogram.
I træningen bruges; Træningsmaskiner, balanceredskaber, løse vægte, store bolde, TRX, cykler, romaskine, crosstrainer m.v.

Mandag kl. 10.15-11.15 og 12.00-13.00 og 13.00-14.00
Tirsdag kl. 08.30-09.30 og 09.30-10.30 og 16.45-17.45
Onsdag kl. 10.00-11.00 og 11.00-12.00 og 15.30-16.30
Torsdag kl. 11.45-12.45 og 14.15-15.15
Fredag kl. 08.00-09.00 og 09.00-10.00

Tilskud fra sygesikringen ved henvisning fra læge

Continue Reading

×

Menu

Skriv til os

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, udfyld formularen nedenfor.

Facebook

Find vej