• Fys Slider

Skulderhold

Skulderholdet henvender sig til alle former for
skuldersmerter og skader. Det kan være relateret til postoperative
patienter, impignment (afklemning), holdningskorrektion, overbelastningskader
mm.

Formål:
Holdet begynder med fælles opvarmning og en status på skulderen.
Derefter påbegyndes individuelle øvelser.
Fokus er på stabilitet, mobilitet og styrke omkring skulder, øvre
ryg, og der bliver der arbejdet med holdningskorrektion.
Målet er for holddeltagerne at kunne vende tilbage til
dagligdagsaktiviteter/arbejde uden smerter/reducerede smerter eller at
kunne genoptage en sport.

Træningen kan være udad-rotation af skulderen med elastik eller vægt
med fokus på skulderbladets placering.
Vi har fokus på mange korrekte gentagelser med få kilo som belastning
samt at være i ”den korrekte stilling/holdning”. Derudover er
bevægelighed og udholdenhed to af nøgleordene på dette hold.

Træningen foregår fredag kl 07.30-08.30

For yderligere information eller spørgsmål skriv til Elias på eli@fysklinikken.dk

Continue Reading

Nakke-Hovedpine

Holdet er for dig som har haft symptomer fra din nakke og/eller hoved i mere end 3 mdr. Symptomerne kan være: smerter i nakken, udstrålende smerter fra nakken til armene eller længere ned af ryggen, nedsat bevægelighed/forringet funktion af nakken, hovedpine og svimmelhed. Holdet er både for dig som har slået hovedet eller nakken akut, og for dig som har gener opstået over længere tid – fx som følge af ensidigt gentaget arbejde på kontor eller ligende.

PRAKTISK INFO: Træning med henblik på at genskabe god bevægelighed og funktion af nakke og øvre ryg, samt mindske eller fjerne symptomer. Der trænes i sal/på gulv, med forskellige redskaber som håndvægte, elastikker, store træningsbolde mm. Der er fokus på funktionel træning for overførbarhed til hverdagsaktiviteter. Alle hold-deltagere bliver instrueret i specifikke hjemmeøvelser.

TRÆNINGSTID:
Mandag kl 7.00-8.00
Tirsdag kl 8.00-9.00

Continue Reading

Puls+Styrke

Puls og styrke er et hold, hvor der er fokus på at forbedre konditionen, samt styrke ben, balder, mave og lænd. Holdet foregår i en sal, hvor vi starter med en grundig opvarmning. Herefter er der stående øvelser, der får pulsen i vejret og giver sved på panden. Styrketræningen foregår både stående, liggende på måtte, samt til tider på/med bold.

Puls og styrke er et hold for dig, hvis du:
– synes at det er sjovt at træne med andre
– gerne vil i bedre form
– har et ønske om at tabe dig eller vedligeholde et vægttab
– har fysiske skavanker og har brug for hensyntagende træning
– blot vil i gang med at træne på en god og hensigtsmæssig måde

Praktisk info:
Underviseren på holdet er både personlig træner og fysioterapeut, og der er derfor fokus på god kvalitet i øvelserne. Der er desuden max. 9 deltagere på holdet, og der er derfor rig mulighed for individuelle hensyn og vejledning.

Tid:
Hver tirsdag og torsdag kl. 16-17.

Pris:
140 kr. pr. gang eller klippekort med
10 klip til 1300 kr. (130,- pr. gang).

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, får du tilskud efter deres gældende regler.

Har du nogle spørgsmål angående holdet, er du velkommen til at kontakte underviseren på:
gry@fysklinikken.dk

Continue Reading

Knæhold

Dette hold egner sig til dig der skal genoptrænes efter operation af menisk, korsbånd eller oprensning af knæet. Derudover til generelle stabilitetsproblemer af knæet.

Træningen vil blive rettet specifikt til netop din sport – og de udfordringer du har for at komme tilbage til egen sportsgren.

Træningen består af en opvarmning – en fælles træning med bla tæppeflis og dernæst en cirkeltræning med forskelige træningsstationer.

Du skal kunne klare dig uden hjælpemidler og være ude af den akutte fase ca. 14 dage efter operation.

Holdet retter sig primært til yngre patientgruppe 15-60 år,(ikke ARTROSE(slidgigt)) . Træningen suppleres med hjemmeøvelser.

Få en vurdering om du egner dig til dette hold hos en af fysioterapeuter på klinikken.
Mandag: 17.30-18.30
Tirsdag: 15.00-16.00

Har du spørgsmål om træningen skriv til Elias på eli@fysklinikken.dk eller Sebastian på seb@fysklinikken.dk

Tilskud fra sygesikringen ved henvisning fra læge

Continue Reading

Buddingevej Fysioterapi

Buddingevej 199
2860 Søborg

Tlf. 45 88 66 90
Mail: info@fysklinikken.dk
CVR : 13029482

Åbningstider:
Mandag – torsdag: 7.00 – 18.00
Fredag: 7.00-16.00

Telefontider:
Mandag til torsdag: 7.30-18.00
Fredag: 7.30-13.00

×

Menu

Skriv til os

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, udfyld formularen nedenfor.

Facebook

Find vej