• Fys Slider

Behandling af idrætsskader

Døjer du med idrætsskader, der forhindrer dig i at dyrke din sport? Hos Fysklinikken har vi særlige kompetencer inden for bl.a. ryg-, nakke-, knæ og hoftegener, og udover vores arbejde med fx gigt og Parkinson, har vi også stor erfaring i behandling af idrætsskader. Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan få dig på benene igen, så du kan komme tilbage til din træning.

Akut idrætsskade eller overbelastningsskade?

I forhold til idrætsskader, er det vigtigt at vide, at man skelner mellem to former for skader, akutte skader og overbelastningsskader. Som navnet også antyder, opstår akutte skader, når en bestemt del af kroppen bliver udsat for for meget belastning på én gang. Akutte skader kan bl.a. vise sig i form af smertefulde fibersprængninger, forstuvninger eller knoglebrud, og du er altså ikke i tvivl, når du rammes af en akut opstået idrætsskade.

Overbelastningsskader er derimod sværere at opdage, da de bygges langsomt op pga. langvarig og gentaget overbelastning. Overbelastningen kan bl.a. komme til udtryk i smerter og funktionsnedsættelse i albue, lyske, skulder m.m.

De hyppigste årsager til sportsskader er, at man glemmer at varme kroppen ordentligt op, træner for meget, eller forkert, eller presser sin krop udover evne.

Hvordan behandler vi idrætsskader hos Fysklinikken?

Hos Fysklinikken i Søborg har vi god erfaring med fysioterapi som behandling af idrætsskader, akutte såvel som overbelastningsskader. Fysioterapeuten kan hjælpe dig med at finde årsagen til skaden, fremme helingen og styrke kroppen gennem individuelt tilpassede øvelser. Vores store hold af kompetente fysioterapeuter står klar til at hjælpe dig, når du oplever idrætsrelaterede smerter i dit bevægeapparat.

En konsultation hos os indledes med en grundig samtale, hvor vi afklarer hvilken idrætsskade du døjer med, og hvordan vi sammen bedst kan komme den til livs. Hvordan behandlingen foregår, afhænger helt af skaden, men vores fysioterapeutiske behandling kan bl.a. bestå af laser-behandling, øvelsesterapi som udspænding og afspænding, manuel behandling som fx ledmobilisering, triggerpunktsbehandling og massage, samt instruktion og vejledning i hvordan du selv kan fremme behandlingen af din idrætsskade ved hjælp af øvelser i hjemmet.

Bestil tid til behandling i dag

Har du oplevet en akut sportsskade, som fx en forstuvning eller en fibersprængning, eller har du mistanke om en overbelastningsskade, så kontakt os i dag for at bestille tid til behandling af din idrætsskade. Skriv en mail til info@fysklinikken.dk, ring på telefon 45 88 66 90 eller udfyld vores kontaktformular, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig.

Buddingevej Fysioterapi

Buddingevej 199
2860 Søborg

Tlf. 45 88 66 90
Mail: info@fysklinikken.dk
CVR : 13029482

Åbningstider:
Mandag – torsdag: 7.00 – 18.00
Fredag: 7.00-16.00

Telefontider:
Mandag til torsdag: 7.30-18.00
Fredag: 7.30-13.00

×

Menu

Skriv til os

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, udfyld formularen nedenfor.

Facebook

Find vej